Tour de France-ruten 2017

Ruten til næste års Tour de France er blevet offentliggjort, og ruten har fået usædvanligt mange negative kommentarer med på vejen. Kritikere klager over, at der er for få traditionelle bjergetaper, for få enkeltstartskilometer, ingen holdtidskørsel, ingen brostensetaper og kun tre bjergetaper med afslutning opad. Nedenfor kan du læse mere om årets rute samt få en idé om hvilke ryttere, du bør udvælge til næste års Daily Fantasy Sports Tourhold (dailyfantasysport.dk).

Start i Tyskland

I 2017 starter Touren i den tyske by Düsseldorf. Her køres en 13 km. lang enkeltstart. Dagen efter går 2. etape til Liège i Belgien, inden 3. etape fører feltet ind i Frankrig. Sædvanen tro er de første etaper forbeholdt sprinterne. 3. etape byder dog på kuperet terræn i Ardennerne, og kan resultere i mange udbrud og flere tidstab blandt favoritterne.

Bjergetaperne

Den første egentlige bjergetape venter allerede rytterne på 5. etape. Etapen slutter opad bjerget La Planche des Belles Filles, hvor Chris Froome vandt sin første Tour-etape tilbage i 2012. Bjerget har flere stejle passager, og på toppen er stigningsprocenten over 20%. På 8. etape venter der igen rytterne en bjergetape. Selvom etapen ikke indeholder de største stigninger, går det stort set op og ned hele dagen. 9. etape indeholder til gengæld Tourens måske hårdeste bjerg. Etapen byder på 4 bjerge, hvoraf 3 er udenfor kategori, og det afsluttende bjerg Mont du Chat stiger med mere end 10% i snit over 8,7 km. Dette bjerg betragtes af flere som løbets hårdeste. Der er dog ikke mål på toppen, men 12 km. senere.

Pause, og så…

Efter 9. etape følger årets første hviledag og to flade etaper, hvor sprinterne kan komme til fadet. Herefter byder 12. etape på en af de hårdeste etaper i løbet. Her skal rytterne over hele 5 stigninger, inden de når målstregen. En målstreg, som i øvrigt ligger på toppen af skisportsstedet Peyragudes. Dagen efter tager rytterne hul på kun 100 km. på 13. etape. Den korte etape kommer dog med garanti til at byde på spænding, da feltet skal over 3 bjergtoppe. Der er mål på toppen af det frygtede bjerg Mur de Péguère. Igen på 15. etape skal feltet ud og prøve kræfter med flere bjerge, bl.a. Col de Peyra Taillade. Herefter følger endnu en hviledag.

Finalen

17. etape er en traditionel alpeetape, hvor bl.a. Col du Galibier skal passeres. Selv om etapen har afslutning nedad, må etapen alligevel anses for at være løbets måske hårdeste etape. Intet mindre end 4.700 højdemeter skal overstås, før rytterne er i mål. 18. etape bliver årets sidste bjergetape. Her er der mål på den frygtelige stigning Col d’Izoard, hvor man med garanti vil opleve bjergrytternes sidste forsøg på at vende op og ned på klassementet. 20. etape er en blot 23 km. lang enkeltstart, der er forholdsvis flad, på nær en enkelt kort, men stejl stigning. Enkeltstarten har start og mål på fodboldstadionet Stade Velodrome i Marseille. Dagen efter slutter løbet med den traditionelle paradekørsel til Paris, inden det for sidste gang går løs på Champs-Élysées.

Leave a Reply